Sommer og sol....øh regn.
Lige som sommerferien begyndte, tænkte vi, at nu skulle der slappes af i hængekøjen. Men, solen lader vente på sig. Omvendt er sluserne åbne og det giver næsten dagligt vand. Det er lidt øv, for vores køkkenhave er bare ikke rigtig blevet til noget i år´, med undtagelse af jordbærene. De har givet godt og dem har vi plukket til venner og familie.
I lørdags havde vi et kæmpe fad med til sommerfesten i Oksbøl. Hanne og Torben (Anders´fætter). Det var en super dejlig weekend og fest. Vi snakkede, spiste og dansede folkedans. På vej hjem var vi en tur på den anden side af grænsen. Begrænsningens kunst bestod i at mor sagde: "skal du have de flasker vin, må du tage den karton op". Trods hård styring, rullede hun noget med øjnene, da dankortet skulle køres igennem.
Siden vi kom hjem fra vores fantastiske rejse har mormor og morfar fejret deres guldbryllup. det er noget af en bedrift og vi var heldige at være med hele dagen og natten med. Tænk, 50 års ægteskab og de var bare så søde og festlige. Laust Emil spillede guitar til en sang, som vi havde siddet ude på terrassen og digtet en dejlig forårsaften, mens  Anders var på studietur i Sverige.
Martha Louise har ligeledes sat en milepæl i sit liv. Hun er stoppet som elev på Sydthy Friskole efter rigtig mange gode år i de trygge rammer. Hun blev noget overrasket over, at der måtte knibes en tåre eller flere ved afslutningen. Hun ser frem til Klejtrup og det bliver spændende for os, at skulle følge hendes skoleliv - på afstand.

 
Guldbrudeparret                                             Afskedens time på Sydthy Friskole
 
 
Endnu en FED koncertoplevelse med TV2 sammen med Elsen og co på NIH. I Doverodder  havde Joan
og Farmor Helga en skøn aften med Søren Ryge til Bookart Festival .

Sydney igen igen
Siddende i lufthavnen i Sydney ventende på flyet til Bangkok. Vi har overnattet to nætter i Christchurch og oplevet vores første jordskælv i nat. Det målte 3,6 - så det var heldigvis ikke et stort et. Men indrømmet, så har vi da været betænkelig ved at overnatte der. Vi boede privat hos Bettina, som er en hardcore filter, som Joan har mødt inde på internettet. Da hun dealer med quakes hver dag og det er blevet en del af hendes hverdag, var det spændende at høre om, hvordan det er at leve i Christchurch. Vi gik en tur rundt iområdet og så nogle af husene i "red district" og det var uhyggeligt. Et helt boligkvarter er sunket  og husene skal væltes, da undergrunden ikke er sikker til at der skal være bebyggelse. Hele centrum er spærret af og der er oprettet "container malls", som er butikker oprettet i containere. New Zealænderne har modet og viljen til at vende tilbage til et så normalt liv som muligt. Vi var også rigtig heldige, at møde Joan Jensen, en af Joans tidligere elever fra Snedsted Skole, som nu er au pair pige i Christchurch. Nu skal vi ombord på flyet til Bangkok

 
 
Bevis på at vi faktisk godt kan slappe af i vores familie.........

Sidste dage på NZ

Nu er vi ankommet til Christchurch og har to overnatninger, før turen fortsætter til Asien. Første nat på camping og anden nat hos en filter, som Joan har"mødt"på nettet. Efter Hanmer Springs tog vi nordøst til Kaikuora. Vi havde aftalt, at vi ville bruge tid og penge på en hval-safari. Vi havde fået at vide, at der var en del bølger og stor risiko for at blive søsyg, men sådan et par vikinger kunne de ikke lige skræmme, i første omgang. Det blev en speciel og ikke særlig rar sejlads, men vi så mange albotrosser og en stor kaskelot hval. Martha Louise og Anders var glade for de poser, der var i ryglommen på stolen foran. Vi havde det alle dårligt og blev enige om, at det skyldtes, vi skulle sidde indenfor mens crewet fandt frem til hvor hvalerne var. De lyttede sig frem og herefter sejlede vi derhen, hvor de havde spottet hvalen. Det var en katemaran og den sejlede super hurtig og vippede for vildt. Over halvdelen af de folk der var med, måtte sidde med posen. Vores børn var de eneste børn med på turen og pga af de høje bølger og vejrforholdene, skulle børn være over 6 år, for at komme med.Da hvalen var spottet, kunne vi gå ud og se på dyret. Det lykkes også at tage nogle billeder - utroligt, vores tilstand taget i betragtning ;-) Sidste campingplads havde også et par hot pools og en bette kold, som ungerne plaskede glade rundt i.I Kaikuora handler det meget om det maritime liv. Før levede byen af hvaljagt, nu er det turister, der vil se hvaler. Hvaljagten er indstillet, men byen lever godt af turisterne. Der er kun 3200 hundrede indbyggere i byen.
Vi har set og oplevet meget. Der er blevet kørt mange km. Det viser sig, at vi har kørt godt 4000 km - det er Anders der har siddet bag rettet. Joan mener ikke, hun har kørekort til lastbil, når der skal køres i venstre side og færdselsreglerne er anderledes end hjemme.
 
Kaskelothvalen                                                     Alt i Kaikuora handler om hvaler.

Sol og sommer i Hanmer Springs.
For pokker da. Solen brød igennem og vi har været i thermal pools og spa hele dagen. Ungerne er rene og trætte, efter ca 8 timer i deres fantastiske "anlæg" i Hanmer Springs. Det er et sted, hvor gæster med gigt, ondt i sjælen og andre der trænger til velfærd og total afslapning, valfarter til. Og det kan vi rigtig godt forstå, nu hvor vi selv har tilbragt en dag derinde. Ungerne har rutchet i "toilettet", som de kaldte det. En rutchebane, som mundede ud i en kæmpe tragt, hvor man blev slynget rundt, indtil centrifugalkraften tog af og man blev sendt ned igennem en slugt, for til sidst at ryge ud - op af vandet igen. Nu sidder vi atter på campingpladsen og skal før vi går til ro, nyde en pandekage eller to med is.

 
Så er vi blevet skyllet ud ;-). Se evt. mere om det dejlige sted på www.hanmersprings.co.nz

Sidste uge i NZ.
Efter en rundspørge i camperen, vidste det sig, at flertallet stemte for at turen nu gik til Hanmer Springs fremfor flere bjerge og flere søer.Så nu er vi atter nordpå  på sydøen,men det er ikke sommer vi oplever. Underligt, at vejret her er så svingende og regnfuld. Men vi har jo lært, at der ikke findes dårligt vejr- kun dårlig påklædning. I går kørte vi rigtig langt, ca 400 km. Efter en overnatning i byen Omerau, hvor vi overnattede på opfordring af den lokale benzinstationsejer, der bestemt mente at vi skulle opleve pingvinerne.Altså de små blå, der hver aften ved skumringen kom svømmende til og gik op på land for natten. Fin campingplads og solen skinnede. Så den var vi med på. Byen havde også et specielt område med store gamle huse i hvid sandsten/kalksten. Da vi kom nærmere - opdagede vi en historisk del af byen, som havde en hattemager, kæmpe ulddepoter og gammeldags bageri, hvor vi købte det lækreste og dyreste brød -ever. Laust Emil havde også spottet et løbehjul i en butik og han har virkelig lidt under, at der er mange skønne anlæg/skateparker. Så vi overgav os og købte en løbehjul. Joan var nærmest lykkelig, for hendes visa havde været spærret siden lørdag - uden vi vidste hvorfor. Endelig mandag aften fik vi svar - der var simpelthen brugt for mange penge. Ups! Men nu kører det igen ;-)
Pingvinerne så vi også komme daffende op. Men da man ikke måtte bruge blitz, blev billederne ikke rigtig gode. Til gengæld kørte vi forbi Frede får i går. Hvorfor ligger han der i vejgrøften med sikkerhedsvest? Nu er vi spændte på dagens oplevelser. Vi vil en tur i udendørs Pools. Regner det meget - tjah vi bliver jo våde alligevel!
 
Skal hilse fra Frede får                            Så er der købt ind til et par dage

 
Laust Emil på scooter                              Vores hjem - Wendy Darling

Fuld fredagsfart på camperen. 
Warw - bedst som vi regnede med, at NU havde vi taget nok billeder af bjerge, blev vi hele tiden nødt til at stoppe på vores vej mod Queenstown, for at tage masser af billeder af de enorm smukke bjerge med sne på toppen. Turen var ikke planlagt, og vi stoppede, når vi kunne nå at læse de brune skilte, der reklamerede for et eller andet fantastisk naturfænomen. Første stop var Mirror søen. En sø man kunne spejle sig i. I "baghaven" havde vi flot udsigt til Fox Glacier, dog med én del skyer. Næste stop var i Haast. En bette flække ude i ingenting - udkantslandet.  Vi stoppede ved et par vandfald - de var ikke så store igen, men smukke. Det sidste vandfald hed "Fantail Falls" - opkaldt efter fuglen Fantail. Den breder sin hale ud som en FAN (vifte) og sådan var formen også på vandfaldet. Senere på dagen gjorde vi store øjne, da vi kørte ved den meget blå og smukke sø Wanaka, med bjerge i baggrunden. Og da denne sø ikke var længere, dukkede den næste op - Lake Havea. Vi blev igen nødt til at stoppe "Wendy" vores camper, for at komme ud og tage endnu flere billeder. Næste stop var ved et skilt der stod "Blue Pools" Skal - skal ikke stoppe? Vi stoppede og gik ind i bushen og måtte over en hængebro, selvom Emma Katrine ikke er meget for dem. Men det var godt vi stoppede, for der var noget meget klart og koldt vand. Bunden af søen/floden bestod hovedsagelig af meget flade og afrundede sten, som flere turister havde bygget `stenhøje` af. Vi handlede ind i Wanaka, hvor der var temmelig mange turister og kørte derefter til Cromwell - en top 10 campingplads. Hvorfor de har denne status ved vi ikke? Men her er fint og vi skal bare sove en enkelt nat. I morgen går turen ind til Queenstown.

Første dag i regntøj - Franz Josef
I dag har vi i silende regnvejr været oppe ved starten af Franz Josef Gletscheren. I 2008 var der 2 turister der døede, da de på egen hånd ville udforske området, så vi blev bag afspærringen og kom ikke op på selve isen, da det var vådt og glat. Turen derhen på ca 4 km var frisk og vi så flere vandfald. Efter turen ude besøgte vi Kiwi Wildlife. Og....vi så 2 levende kiwier. De var rigtig søde, klodsede og lignede til forveksling pindsvin, eller en klodset teenager. Resten af dagen er gået med indendørs hygge i camperen. Pt vaskes der op og skrives i dagbøger.
  
Familien foran Franz Josef (mor bag kameraet)   LE foran et af de mange vandfald - og Wanted dead - sandflies
Onsdagsoplevelser på sydøen(25/1)

Vi ser og oplever en masse hele tiden. Nøjagtig en måned efter juleaften fik vi "indløst" den julegave ungerne havde fået af moster + co. Nemlig en River Rafting. Vi var på en White River Rafting i Murchison på en smuk solskinsdag. De to guider der var med på turen fortalte om livet ved floden og sikrede at vi  brugte padlerne rigtigt, så vi ikke kæntrede. Det var en super sjov oplevelse og vi er alle klar igen. Turen gik videre sydpå, hvor vi gjorde holdt ved New Zealands længste hængebro og kørte op til de berømte Pancake Rocks. Klipper der er dannet af kalksten og dolomitter over millioner af år. Heldigvis var der en campingplads tæt derpå. Så da klokken var ca 20.30 fik vi aftensmad og var derefter klar til at gå til køjs. Det er svært at forestille sig, hvordan vi kan blive mætte af den daglige udsigt ud på de grå/brune marker, når vi kommer hjem igen, for herude er der bjerge, klipper, hav og det er helt utroligt hvad vores øjne ser. På vejen igen hertil gjorde vi holdt i Shanty Town en landsby oprettet omkring en guldmine. Her fik vi oplevelsen af hvordan man levede i 18oo tallet i jagten på guldet. Vi vendte også forbi stranden i Hokitika. Spændened sted, hvor de udnyttede alt det drivtømmer der bliver skyllet ind til at lave figurer af. I skrivende stund har vi gjort holdt ved Franz Josef Glacier. Det ligger ved vestkysten og det specielle ved dette område er sneen i bjergene og gletscherne, som vi har planer om at besigtige i dag. Det er ikke så ofte vi skriver, da det kniber med internetforbindelsen. Dvs hvis vi besøgte Mc Donald lidt oftere, når der ellers er én, kan man få ½ times gratis net. Hver gang vi har benyttet os af det, er tiden gået med at betale regninger og ordne ting hjemme på gården. Alle har det godt,- også selvom vi har stiftet et ret indgående kendskab til de møgirriternde "sandflies". Små sorte fluer, der bider, og det kommer der en ret voldsom kløe udaf.
 
Hele familien klar til rafting                                          Pancake Rocks

 
Der vaskes efter guld - og de fandt noget!                    Hokitika drivtømmerkunst

Lørdag på stranden- Golden Bay i Nelson.

Vi stod meget tidligt op denne morgen og kørte til færgen i Wellington. Hele fredag havde vi hygget os på det koloenorme museum Te Papa i Wellington, der gav os et meget lærerigt indrtryk af New Zealændernes hverdagsliv - også med risikoen for jordskælv, som en del af deres hverdag. Deres helt fantastiske natur og kulturen mellem mauriere og "de hvide". Vi tog også en tur i kabel-banen og ned igen :-)
Sejlturen her til sydøen gik rigtig godt. Solen skinnede, og der var heldigvis ikke meget vind. Ved indsejlingen til Picton, var det som at sejle i en skærgård - dog med undtagelsen af de store smukke bjerge i baggrunden. Vi så faktisk også nogle få delfiner. Vi blev enige om at køre til Nelson. Dels fordi der ligger et spændende museum WOW og vi er tætte på en rigtig god National Park. Fuglelivet her er rigt og det er super godt, vi har kikkert og kamera med. "Stranden her er lige så god som Else´s i Løkken - måske bedre", sagde Emma Katrine, da de havde været ude at bade. Aftensmaden blev i bedste Helga-stil. Vi fik "Left-overs" efter princippet: "Hvad har vi lige i køleskabet i dag?" Det blev ris med gulerod,æg og pølse.

 
Anders, Laust og Emma ved et pausested. Martha ligger i bilen og læser. Hun har tegnet dette får :-)

Familien på farten.

Endelig efter mange års opsparring af ferie, er vi på rejse, eller ferie. Eller måske lidt af begge dele. Vi rejste hjemmefra mandag d. 9. januar og efter en mellemlanding i Dubai havnede vi i Sydney og havde 3 overnatninger. Her fik vi set og oplevet meget storbykultur, som alle andre turister gør det i Sydney. Vi så operahuset og gik over Habour Bridge. Vi daffede rundt nede ved darling Habour, kørte i monorail og så hele byen oppefra. Nåede i Wild Life og så de sjældne dyr som Australien har at byde på og derefter i Aqarium. Nu er vi på New Zealand og vi er SÅ overraskede over den enestående natur og det "easy living", som vi lever i vores camper. Her på NZ har vi, synes vi selv, allerede oplevet meget. De første to nætter overnattede vi på en campingplads lidt uden for Auckland - herefter gik turen op til Bay of Island. Fantastiske strande og et meget lærerigt ophold i Sheep World var dagens største oplevelser. I skrivende stund befinder vi os ved vestkysten på sydøen. Vi har kørt en del i dag - bjergetapen, men den lille af slagsen. AH sidder bag rettet i Wendy (som han har døbt vores camper - vi andre kalder den Containerkatten, fordi det er et "kæmpelokum på 4  hjul") og det har vi det godt med. den knaser lidt, men som AH siger, så længe den knaser - holder det! Vi var i dag i noget meget ildelugtende vand - svovlkilder. Det lugtede som rådne æg. Derefter kørte vi til skoven, hvor de har de største træer på NZ. Det træ der har største omkreds, var på 1641. NZ har meget god fodhygiene. Før vi gik ind i skoven, skulle vi vaske vores sko aht smitte. De værne virkelig om naturen. Det er et total scenerisk at sidde og se ud af vinduerne, og vi synes lige pludselig, at udkants Danmark er noget opreklameret noget.
  

 
Bowling og hygge - december 2011

En helt almindelig mandag aften  i december, tog besætningen fra gården, en smut til Thisted for at bowle, spise og hygge sig. I hverdagen når vi ikke at få snakket om  løst og fast, og det er faktisk ret vigtigt, at man ved lidt om hvad der rører sig i de ansattes liv. Det blev en smadder hyggelig aften og vi lader denne gang billederne tale for sig selv.

Marinas fantastiske stilfulde stil :-)                          Hvem fører nu?
  
Alexander i dansestil                            Kurt er ikke helt tilfreds                        Mon den giver strikes?
Vores verden - "set udefra" uge 45/2011
 
Igen i år var vi heldige, at få de to dejligste praktikanter fra KBH - som skulle stifte bekendtskab med livet på landet anno 2011. De havnede midt i en (som sædvanlig) travl periode, men klarede det super godt og var skarpe til at stille spørgsmål og give udtryk for, hvad de oplevede her på Villerslevgård. Martha Louise, Laust Emil og Emma Katrine nød deres selskab og sammen blev der hygget med spil. Hverdagen er den dag i ugen vi holder mest af :-) men vi har indrømmet, at det hele måske kører en kende for hurtigt. Joan har derfor besluttet, at lukke butikken i weekenderne - men fortsat bevare Det Gamle Stuehus. Lige nu, er der fuld gang i kurserne og der er pyntet hyggeligt op. Børnene hjælper til i hverdagen. Vi lever i et forpligtet fællesskab og prøver at lære børnene, at de skal tage deres del af pligterne og bidrage til fællesskabet. Det er helt klart lettere at overtale mor til en køretur til skatehallen torsdag aften, hvis der ikke evig og altid skal brokkes over at vi skal have smidt nogen tallerkener på bordet, for overhovedet at kunne spise den dejlige mad, som Anders så ofte laver til hele familien.
At julen begynder at nærme sig, oplever vi uvirkeligt. Vi har stadig ca 60 hektar halm liggende ude på markerne, og det bliver på nuværende tidspunkt ikke "hevet ind". På medarbejdersiden er der skiftet lidt ud. Vi har fået ansat Jim, en "blæksprutte og guttermand", som klarer de mange udfordringer hverdagen bringer til UG + ,og Asbjørn, en dejlig og helt ung elev, med mod på en uddannelse som landmand. Godt der er folk, der stadig tror på erhvervet, trods de mange udfordringer landbruget konstant kastes ud i.
Vi tror, at vi ved at rejse lidt ud og få en puls og indtryk andre steder fra, også kommer tilbage til vores hverdag med fornyet energi til hverdagen. Derfor var vi nogle dage i KBH i efterårsferien.....

  
Simon og Malthe                                    Carl Quist Møller og EK                         Laust ruller i fælledparken


Høste eller ikke høste? That´s the quistion.

Vejret er den store udfordringen i disse dage. Lige som der bliver lagt op til sol og sensommer - vælter det ned fra oven. Bondemanden tripper og humørbarometret svinger gevaldigt.I weekenden blæste det så endelig og kornet blev tørt - tørt nok til at høste, og det gjorde de så. Anders, første piloten, Simon, Laust Emil og bondemanden - knoklede på og kørte natten igennem. Alt imens der blev festet på Skanderborg og afviklet Thy træf i "baghaven". Vinden bar musikken om i vores have og månen lyste fuld.De var heldige med vejret og det var vi også! 
Så satte regnen ind søndag, men allerede i dag mandag (15/8) er der blevet presset baller på hvedemarken og ungerne har fornøjet sig.....sommeren går på hæld og skolen begynder for dem i morgen. Lidt hverdag er nu ikke at foragte :-)

 

Den første rigtige sommerdag - i juli

"Det er i dag et vejr, et soooooolskinsvejr" hørte vi på vej til Hurup,da vi skulle ind og handle. Der er nemlig brug for mel, æg, sukker og marmelit, så vi kan få omsat vores mange bær til marmelade. De tyske turister vælter ind og fornøjer sig med at filte, drikke kaffe og spise kage- så er der noget ved at have en kreativ gårdbutik :-)
Det er også vores første høstdag. Vinterbyggen er blevet høstet og det er i flg. landmanden og 1. piloten gået rigtig godt. Laust Emil har siddet trofast hele dagen i mejetærskeren - til stor ærgelse for Emma Katrine, der synes, det er snyd, at hun ikke var den første der kom med. De skal nu nok få deres lyst styret.Hvis vejret holder, vil jeg kaste mig over haven.....den har ventet længe i den silende regn. Selvom 7 ugers ferie lyder af meget, får den "hurtig ben at gå på". Første uge i juli var Martha Louise, hendes veninde Freja og jeg i Berlin sammen med Kirsten. Vi havde en rigtig skøn storbyferie og boede hos nogle dejlige tyske mennesker.
 
Martha foran Brandenburger Tor                      Murens løber "stadig"/igen igennem Berlin
  
Kirsten foran Fjernsynstårnet - billedet har også været vist i Kristeligt Dagblad i anledningen af deres sommerkonkurrence :-). Bjørnen er placeret Unter den Linden og "bymærke" og på sidste billede ses en Trabant - dem kan man leje og køre på sight seeing i.

Det var en lørdag aften

Dagen efter bededag, vi er endnu engang beriget med det skønneste forårsvejr. Vi plejer at liste ned i engen omkring "fars dag", men da al vækst er "eksploderet allerede", måtte vi ned og se på herlighederne. Endnu engang fyldes vi med oplevelsen af rigdom. Store områder med engblommer/vibefedt/majgøgeurter og bukkeblad får mig til igen igen, at tage mange billeder. Det er så utroligt og næsten uvirkeligt. Mange tror, at vi bønder kun tænker på at udnytte jorden. At vi sprøjter markerene mere end nødvendigt, at vi kun tænker profit, og at vi er ligeglade med den vilde natur. Sådan er det bare ikke. Vi nyder den og glædes også at se - at tingene godt kan gå hånd i hånd i det moderne landbrug. Vi lærer vores børn at passe på naturen og tage ansvar. Der er mange ting i livet vi kun har til låns.

  
Smuk gøgeurt - engen 21. maj 2011                   Emma Katrine spotter mange, rigtig mange gøgeurter......og bukkeblad

 
Anders fortæller Emma Katrine om jordbundsforholdene.                Engblommer ...........



Ind i de voksnes rækker
Beklager den sene "sidste nyt". Webmasteren har haft travlt, rigtig travlt. Ældste datter er nu kommet ind i de voksnes rækker og det blev hun faktisk allerede palmesøndag. Optakten var lidt hektisk, da Martha Louise selv ville have, ikke bare en finger med i spil, men faktisk begge hænder. De lå det meste af tiden på tastaturet og googlede rundt, indtil mor Joan, med sin venlige men bestemte røst, bad hende gå i gang med alle de mange forberedelser. Hun fik bagt alle de mange skønne kager, dækket bord og pyntet op med noder, der sirligt var klippet ud, og selv lignede hun en stjerne på selve dagen. Kirsten havde syet en helt unik og smuk kjole i silke med en lille fræk skindjakke til. Så selv om der var travlhed og mange udfordringer, klappede det hele på selve dagen. Og så var der jo en skøn påskeferie efterfølgende, hvor det dejlige vejr "blev hængende", så vi kunne slå teltet op i haven, lave pandekager over bål, og grille hver aften. Ligesom når vi har det bedst i sommerferien. Anders og folkene knoklede i marken, det var NU der skulle ordnes og gøres ved. I ugen efter påske skulle Anders nemlig til Brasilien på forretningsrejse og det blev en kort men meget spændende tur, der gav repræsentanterne fra Agro Nords nye firma  BNP Supply indsigt i, hvordan eksporten af soya foregår. Ungerne og Joan skulle passe alle de daglige gøremål med at køre til og hente fra fodbold og gymnastik, legeaftaler mm. Emma Katrine er begyndt til talenttræning som eneste pige i aldersgruppen. Hun træner til målmandsposten og går rigtig meget op i det. I januar fik hun konstateret astma og vi har i den forbindelse været i Aalborg 3 gange for at blive undersøgt og finde den rette medicin. Hun er blevet god til at styre det og har bortset fra kampen mod husstøvmiderne, som åbenbart også blander sig i hendes liv, styr på det hele - næsten. Laust er blevet en habil guitarrist og nyder at "trykke den af" på Louis´s elektriske guitar, som han har fået lov til at låne......og det kunne godt tyde på, at vi snart skal ud at købe én. Men det vi trænger mest til at købe, er vist en ny bil. Vores go´e gamle Skoda har fået kronisk "omgangssyge". Er der ikke det ene, så er der det andet i vejen. Så vi har været en del på værksted senest. Men da finanskrisen stadig kradser, er der ikke lige så mange penge at hive ud af budgettet til en ny bil. ØV! Nu kommer sommeren, så må vi cykle.

   
Martha Louise på selve dagen             ML holder velkomsttalen                   "Blå mandag" + 14 års fødselsdag

Gang i (h)julen(e)
Så er vi på den anden side af den store aften. Igen i år har vi fejret juleaften her på gården med grillænder og i år to sjællændere :-). Mens andre i vores lille land, er ved at drukne i snemængderne, glædes vi over den smule vi har, nok til hvid jul og et smukt view udover fjorden. Dagene er gået hurtige med alle besøgene og mere mad - og nu skal der snart gang i hjulene igen. Med 14 dages ferie kan man godt gå hen og blive noget dvask. Det gælder selvfølgelig ikke bondemanden, han er hele tiden igang. Med den voldsomme frost, er der risiko for vandet fryser i staldende. Ungerne nyder friheden og de mange anderledes dage. Farbror Nis Ole havde inviteret til bowling i hele 2 timer, mens vi to "gamle" var i biografen. Det var noget der gjorde lykke, sådan at blive inviteret ud. Inden dagen er omme, skal der gang i planlægningen af nytårsaften, der også i år bliver fejret her med højskoleslænget. "Same precidior at last year". Godt nytår!

 
Hvad du ønsker skal du få!                      Faster Ragnhild ønskede sig mandlen  - og hun fik den!

Høsten trækker ud.............. - så Anders laver mad:-)
Den 3. skoleuge efter sommerferien er igang, og under normale forhold betyder det høst. Men.....den er kort sagt ved at drukne i regn. Vi havde ellers lige fået taget hul sidste weekend, dog med stop pga problemer med mejetærskeren. Men det er ingenting i forhold til de vejrprognoser vi har. Her kan vi ikke bare ringe til en mekaniker eller sende besked til DMI."Allways look at the bright side of life"- nemlig ja! Og kikker vi lige 1 uge tilbage havde Anders og jeg en kæmpe oplevelse. Vi var til U2 i Horsens. Magnificent - det var en oplevelse, som vi stadig er helt høje af!!!! De forstod at gi´den gas og skabe ejerskab. Senere på ugen gav Martha Louise billet til Hernings Drengemandskor i Vestervig, hvor også koret fra Koldby/Hørdum skulle synge. En smuk oplevelse. I dag 23/8 regner det igen. Æv for landmanden. Min er heldigvis en dejlig en af slagsen. Han går i køkkenet og laver fantastisk mad, af de lækre råvarer vi har i haven, så mine værtsforældre fra min tid som ung pige i huset på Skiveren Camping blev imponeret. Skønt at vi har kontakt efter alle de år, og hvor er jeg taknemmelig, for alt det jeg lærte hos dem. 

   
Tove og Jan på besøg                      Anders tjekker silo - der er plads......................og så kom der lige en mejetærsker i baghaven.......