Villerslevgaard.dk ©

Kontakt:
Vibberstoftvej 8
7752 Snedsted
Tlf.: 97 93 63 44 - 40 82 53 30
Fax: 97 93 64 63
villerslevgaard@os.dk

• Fotoalbum

• Læg en hilsen i vores gæstebog »

    

 


Seneste nyt fra Frigg


Alenemor igen

Mens vi var på New Zealand, var hundene meget ivrige strefere. Der findes flere teorier om hvorfor hunde strefer. Nogle mener, at moderhunden forsøger at komme af med sit afkom, andre mener, at hvis der er to hunde (moder + afkom), har de et sikkert jagtinstinkt. Lige meget hvad, så var det blevet for usikkert og nervepirrende for os, at vores dejlige hunde tog på "udflugt", og vi gik med frygten om, at de kunne være årsag til trafikulukker mm. Derfor måtte der ske noget. Anders sagde en aften ved spisebordet, at nu skød han snart Freja. Det faldt absolut ikke i god jord, selv om vi godt vidste, at det ALDRIG ville falde ham ind, men vi blev klar over, at noget måtte der gøres! Så da det blev klassenstid i Joans 8. kl - lavede hun en konkurrence i ordsprog og talemåder, og præmien var en hund! Først blev der stille i klassen, så kom spørgsmålene ellers væltende. "Er det en rigtig hund?" "Hvorfor vil I af med den?" Hvor mange rigtige svar skal man have for at vinde?" osv. Stort set alle mente, de havde vundet, men Joan fik forklaret eleverne, at vi virkelig gerne ville give hunden til en familie, der kunne have lyst til en dejlig hund.
Allerede næste formiddag blev Frigg hentet af en super dejlig familie fra Koldby. Jo, og hun er nu set gående i snor med ny ejermand, som om hun aldrig har prøvet andet. Alle i familien trives med hunden og Freja opfører sig pænt og har måske fået lidt fine manere.Men det skader ikke og alle er glade. Frigg er nu igen vores gode gamle hund, der bliver hjemme på matriklen og kun tager med folkene, når de skal køre foder ned på Stenskærvej. Så står hun klar og hopper ind i traktoren.

 
På engtur (jagttur)

Bedefredag vel overstået og solen beriger os. Det er ikke svært at vælge mellem en tur i engen og en film i tv. Hundene var med og Freja i snor, så havde vi styr på hender. Og godt vi gjorde det. Der var gravænder, harer, råbuk, duer, lærker og andet godt, som Frigg jagtede med stort velbehag, alt imens den unge frøken var i følgeskab med os. Frigg fik løbet mange km med tungen ude af munden. De strejfer ikke mere, så endelig har vi to "løsgående" gårdhunde. Frihed under ansvar. Men om de helt har forstået det??? Tvivler jeg på, da mine nyplantede bede stadig bliver brugt som "suite" for de to "køtere" - og så er jeg indrømmet: GODT SUR I SKRALDEN!

 
Anders går afsted med Freja                    Freja i engen - lidt misfornøjet over at være i snor

Én af gangen

Desværre er vores hunde ikke nær så lydige sammen, som de er hver for sig. Hvis de er ude samtidig, stikker de af - de får simpelthen færden af de mange rådyr i området. Nu hvor der ligger sne, kan vi se hvilken vej de vælger og sporene i sneen viser også, at der har været fart over feltet. At gå i snor er heller ikke let for frk. Freja. Juleaftensdag havde vi hende med ved fjorden. Den er frosset helt til og ungerne+ hund morerede sig med at glide.

 

Frigg og Freja på afveje
Frigg fødte 8 dejlige hvalpe, som forlod gården i løbet af sommeren, dog med undtagelse af Freja. En dejlig hvalp med krudt i røven. Hele sommeren har hun vist, hun er sin mors datter og efterabet alle Friggs gode og mindre gode vaner. De forskellige bede som vi plantede til sidste efterår med mormor og morfars hjælp, er nu gravet op, og det er naturligvis gået ud over alle de nyindkøbte planter. Men værst af alt er, at vi pludselig så hende på Skyumvej, da vi kørte hjem fra skole sidste fredag. Det kan nok være vi fik bremset op! "Dumme hund - du skal bare blive hjemme skal du!" I virkeligheden var vi jo bare alle bange for, at den skulle blive kørt over. Her er de seneste billeder af Freja
  
Hvem mig? Jeg har da ikke gjort noget forkert..............................fløjte, fløjte, fløjte..............

Frigg
Frigg er vores elskede hund, der nu har fået sin egen side. Det er der flere gode grunde til.
For det første er hun jo vores dejlige elskede hund, der gør vores hverdag sjov, hyggelig og tryg. For det andet er hun blevet en moden "dame", der er kommet godt igennem de "udfordrende teenageår". Nu er hun blevet mor! Vi var med ved fødslen, som hun klarede til UG +. Natten før, havde hun været med Anders ude, da han skulle sende slagtesvin  afsted. Og da Emma Katrine var ovre og fodre kaniner fredag morgen  d.23. april - kunne hun pludselig høre piv-lyde, som hun sagde. Der lå Frigg og var gået i fødsel. Ungerne havde svært ved at løsrive sig fra Frigg og de 5 hvalpe. Da de kom fra skole, var det blevet til 8 små nuttede hvalpe.

Se video med hvalpene her!

 
Jeg er da bare sød - synes du ikk´?                              Kom lad os lege!

Natmaden er lige blevet serveret - bestående af små rugklemmer med et ordentlig lag leverpostej. Så er der noget at sove på. Hundehvalpene vokser rent fysisk og de vokser sig sødere og sødere hver eneste dag. De er hårde ved Frigg, som nu har fået lidt skrammer ved patterne. Men ungerne "flyver" også på hende, når hun viser sig og kan ikke vente til hun får sig lagt, så de "hænger i" også i stående tilstand. De nyder livet i hundehuset, hvor de kan gå frit ind og ud. Vi kan både se og høre dem fra huset. De er begyndt at lege og "forsøger at gø". Vi har lagt små bolde ind til dem, så de kan gnave lidt, når bisserne klør. Samtidig forsøger vi at træne dem i, at toiletet er udenfor huset - det sidste er ikke helt på plads endnu:-) Men som 5 uger gammel kan man vil ikke stille de helt store krav.

 


De er bare så nuttede og søde de kære små hvalpe. Jeg kan lide dem allesammen - siger Emma Katrine

                     
Derfor blev klassen inviteret på "barselvisit" og hjemmebagte boller. Onsdag d.19/5


                           
.....og det var en succes. De snart 4 uger gamle hvalpe er kommet ud i "hundegården, som vi har lavet til dem i det gamle legehus. Nu er de så småt igang med lidt foder, men får naturligvis stadig ved Frigg. De er en livlig flok, men hver hund har ligesom dens egen personlighed. Det er sjovt at sidde og iagttage.

 
Spisetid og endnu ikke fået øjne. (27/4 2010)

Frigg - mor på fuldtid!
Når man er en legesyg hund - der er aktiv og glad, kunne man sagtens forestille sig, at "morrollen" er en hård nød at knække. (Jeg tænker tilbage til mine nætter med amning - hyggeligt, men hårdt) Men sandheden er, at Frigg klarer det godt og hvalpene bliver federe. Vi forsøger at holde huld på Frigg og forkæler hende med "morgenmad på sengen", bestående af frisk smurte leverpostejsmadder.
Hvalpene er nu kønsbestemt, og hvis vi ikke tager fejl - så er der 6 hunner og 2 hanner. To af hunnerne er brune, resten i  kuldet er sorte. Om de ændre kulør? Svært at sige, men vores smukke "kanelfarvede" hund har ikke været stærk genetisk til at sætte sig igennem. Pyt - de er altså bare nuttede...........

 
Billeder fra fødslen, fredag d. 23. april

Vupti - der kom en hundehvalp mere. Frigg valgte at føde sine unger i sin hule, som består af blød halm med uldtæpper. Efter fødslen  flyttede vi hende og hvalpene ind i værkstedet, så de undgår træk og kulde. Hun passer rigtig godt på dem og vi passer godt på Frigg. Hun får leverpostej- madder af børnene og A-38 udover den tørkost hun plejer. Det kræver noget at blive mor.

 

Laust Emil kæler for Frigg. Bemærk de store vorter - hun er vist ved at være klar. Der er 10 "dysser". Det bliver spændende at se, om hun får brug for dem alle?

 

   

Der er vist ingen tvivl - maven vokser og "jeg ta´r mig lige et hvil"